JOBMESSE 2018

Jobsøgende og virksomheder i Hjørring får nu lettere ved at finde hinanden. Jobcentret inviterer alle interesserede til Jobmesse torsdag den 15. marts på Vendsyssel Teater.

Få kontakt til virksomheder og inspiration til din jobsøgning

Adskillige virksomheder i Hjørring Kommune søger arbejdskraft. På Jobmessen får du chancen for at møde og tage en snak med nogle af dem. Måske er det dig de leder efter. 

Gå ikke glip af en god dag og mød op den 15. marts klokken 13:00-15:00 i foyeren på Vendsyssel Teater. 

Er din virksomhed interesseret i at deltage i Jobmessen?

Jobmessen giver dig mulighed for at præsentere dig selv for en række virksomheder, der kommer for at møde dig. Du springer foran i køen, kan møde virksomhederne ansigt til ansigt og aflevere dit CV direkte til virksomheden.  Du vil samtidig få indsigt i, hvad det er virksomhederne efterspørger. Det kan hjælpe dig i din videre jobsøgning. 

Jobcentret kommer også

Du kan også finde jobcentrets beskæftigelsesmedarbejdere og virksomhedskonsulenter på messen. De vil stå klar med hjælp og vejledning, hvis et kursus eller anden opkvalificering vil få dig tættere på virksomhederne. 

Tag dit CV med på messen

Vi har kreeret en CV-skabelon specielt til lejligheden, som vi opfordrer alle til at bruge. CV-skabelonen er lavet så du kan præsentere de vigtigste grunde til at virksomhederne skal ansætte dig. Hvis du har brug for hjælp til at lave dit CV, kan du altid kontakte din beskæftigelsesmedarbejder. 

Download CV-skabelonen som Word-dokument

Download en CV-guide

Hvis du ikke har Word, kan du også downloade CV-skabelonen via Google Docs. Du skal have en Google-konto for at kunne redigere skabelonen, men det er gratis at oprette sig.

Download guide og link til CV-skabelon i Google Docs